GDPR - Persondataforordning

forholdet mellem Jer som kunde og Digital Group som leverandør

 

I forhold til persondataforordningen, som trådte i kraft den 25. maj 2018, har Digital Group, med udgangspunkt i Datatilsynets og Justitsministeriets "Vejledning om dataansvarlige og databehandlere" fra november 2017, vurderet, at Digital Group som udgangspunkt ikke er databehandler i forholdet til Jer som kunde, i forbindelse med salg og serviceaftale.

 

I vejledningen er angivet, at der ved vurdering af om en kunde eller leverandør er databehandler eller dataansvarlig, skal lægges vægt på den/de hovedydelse/r der leveres.

Databehandler konstruktionen forudsætter således, at der som en del af aftalen, skal behandles persondata efter instruks fra den dataansvarlige.

 

Den overvejende del af kundeaftalen med Jer som kunde og Digital Group som leverandør, drejer sig først og fremmest om levering af andre ydelser end behandling af personoplysninger, herunder levering af toner til og reparation af jeres kopimaskine. I disse tilfælde vil I levere personoplysninger til Digital Group (for eksempel navn, firmaadresse, e-mail), som er nødvendige for at vi kan levere og fakturere hovedydelsen. Disse oplysninger, vil blive givet uden behov for instruks om hvordan vi skal behandle oplysningerne og oplysningerne vil ikke brugt til andet end grundlag for levering af hovedydelsen.

 

Digital Group vil derfor som leverandør af printere og kopimaskiner og som serviceleverandør på printere og kopimaskiner normalt ikke være behandler af persondata. 


 

For yderligere information om emnet kontakt Thomas Hoffmann, på mail eller tlf. 63 13 60 83

 

 

Tilmeld Afmeld